Mongoliet Tur-Retur

Jeg har nu haft 14 dage til at….

• Vende mig til vand fra hanen, istedet for at gå 3 dage dagligt ned til floden og hente det.
• At kunne låse døren på toilettet, fremfor at gemme sig bag en sten.
• Brokke mig over det danske sommervejr, istedet for at fryse i -10 grader.
• Kører 400 km på én dag, fremfor 40 km.

Ja listen er lang, og indtrykkende er så småt begyndt at sætte sig. Mine billeder har jeg ladet være, som jeg altid gør, for at kunne distansere mig fra dem. En ting jeg altid gør, den kemi der opstår under en fotografering eller en oplevelse, tager et par dage før den forlader kroppen, og først derefter kan jeg se ærligt på mine egne billeder.

De næste 2 måneder kommer til at gå med at samle historien, vælge de rigtige billeder til de rigtig historier – Så du kan læse og se det fantastiske Tsaatan folk til jul! Lige nu er det sværeste ikke at vise alt på én gang, da der er så mange fantastiske billeder og historier jeg glæder mig til at fortælle!

Ting jeg er glad for at jeg fik oplevet.

• Reddet 11 timer i stræk uden pause op ad bjergene.
• Været æres gæst til en hél byes 90 års fødselsdag.
• Stået for målfoto på en lokal Naadam festival.
• Spist fåremave med fryd.
• Lettet og landet på grusbane
• Drukket utallige liter mælkethe fra ko, yak, ged, får og rensdyr – Sidst nævnt er klar bedst.
• Båret 10 liter vand, 3 gange om dagen og nydt det.
• Skrevet 150 sider i notesbogen.
• Taget 3500 billeder og 2 timers video.
• Og en masse masse andre spændende oplevelser.

Undertegnede, Odkhuu, Nyamkhuu – “Heste-wranglerne”

Kort fortalt er min tur gået over alt forventning, det Mongolske folk, land og hele deres tankegang er som en åben bog. What you see is what you get – De er de mest gæstfrie mennesker jeg nogensinde har mødt, og jeg glæder mig til at besøge dem engang i fremtiden igen.

Dariimaa i tipien der var mit andet hjem i 3 uger. Her er hun igang med at lave mælke-the.

Lad mig give dig et eksempel. På min “fri dag” efter at være kommet retur fra Taigaen, tog vi ud og fiskede med den lokale shaman. Da han fangede en god stor ørred, og vi alle var sultne kiggede han hurtigt rundt for at finde den nærmeste Ger (det klassiske runde mongolske telt). Vi kørte derefter direkte til den, gik indenfor og mens én af os tilberedte fisken hos familien vi var taget på besøg hos, spillede vi andre kort, grinede og snakkede om shamanens historie. Mongolerne forklarede mig at der er langt imellem alt hos dem, og derfor er enhver der passerer ens Ger, en velkommen gæst – også selvom man ikke selv er hjemme.

Shamanen starter sit ritual.

Det samme gjorde sig gældende ude i Taigaen hos Tsaatan folket, vi overnattede hele opholdet hos et ældre ægtepar Ovogdorg og Dariimaa – Og jeg vil aldrig nogensinde glemme vores sen aftens snakke når solen var gået ned.

Hele Tsaatan stammen i Øst-Taigaen 2011.

I løbet af de næste uger vil jeg klippe en lille 1 minuts video til jer, men indtil da må I nøjes med dette