Fra idé til virkelighed
Find ud af hvad ham her den gamle Walt Disney har haft af betydning for mit projekt.
Har du ikke læst mit tidligere indlæg om Tsaatan folket kan du læse det her.
Ideen har jeg haft liggende i 4 år, og ville egentligt gerne have gennemført projektet før, så da jeg gik fra deltid selvstændig til fuldtid i 2009 lovede jeg mig selv, at hvis jeg klarede mine budgetter og derudover havde en sund forretning i 2010 ville jeg lave projektet i 2011. Jeg satte mig en dato som var 1. Maj 2010 som ville være skære datoen på at kigge på talene. Heldigvis oplevede jeg i 2010 en stor interesse for mine billeder, og jeg besluttede mig hurtigt for at gå igang med at få godkendelsen i hus fra Tsaatan folket.
Hvorfor skal der en godkendelse til tænker du måske? Det er sådan at den slags stammer, hvorend de er i verdenen, selv de mest øde steder som dette, er bytte for den kommercielle verden af journalister, fotografer, video hold og lignende. Derfor har langt størstedelen en NGO eller fond til at varetage deres interesser, og holde de værste “hajer” ude.
Normalt betaler man xxx beløb pr. dag for at være der, og generelt er man velkommen i 2-3 dage, og så skal man afsted igen. Derfor skulle min ansøgning nøje overvejes da jeg bad om 3 uger hos dem. Jeg skrev til dem og forklarede hvorfor jeg ville besøge dem, sendte billeder med fra mit sidste projekt Mellemrum, og forklarede dem at jeg ikke ønskede at betale dem for at være der, men derudover ville øremærke 30% af mit eventuelle overskud på projektet til import af nye rensdyr til dem (via NGO’en).
Alt kontakten foregik igennem firmaet Boojum Expeditions, som jeg har betalt for at stå for logistikken dernede. Tolk, guide, mad osv. Boojum har vist sig en uvurderlig samarbejdspartner på logistikken, jeg er helt rolig her 40 dag før jeg skal afsted på at det hele kommer til at gå planmæssigt.
Da jeg ikke er den mest strukturerede person, og hurtigt blev klar over hvor stort dette projekt ville blive, tog jeg fat i min med-bøvlbefrier Ilum Gade for at høre hende hvordan jeg kunne få sat alting i orden – det blev til 3 timers Disney Metode som blandet andet gav mig spørgsmålet du læste i starten. Disney Metoden er et værktøj til at udvikle idéer med, hvor man går imellem tre forskellige stadier, du kan nærlæse mere om det her.
Jeg vil gå lidt mere i detaljer med selve seancen i et andet indlæg men kort fortalt da de 3 timer var gået, var jeg 120% afklaret med HVAD jeg skulle fokusere på, og hvad jeg skulle gemme til en anden gang. Jeg havde en fuldstændig køreplan for hvornår hvad skulle gøres. Hvornår min familie skulle have det afvide, hvornår jeg skulle betale for det hele, hvornår mine faste samarbejdspartnere skulle informeres osv. osv. Det hele var ligepludselig nemt og overskueligt, og jeg har siden kørt fuldstændig efter planen.
Siden har jeg fokuseret primært på min research og ansøgninger til sponsorene og samarbejdspartnere. I mit næste indlæg vil jeg give dig lidt tips til hvordan du eventuelt kan målrette din sponsor søgning udfra det princip jeg har brugt.
Din mening om mit arbejde er vigtig, kom derfor endelig med ris, ros eller bare en hilsen.












